DE SKRIGENDE HALSE
Invitationen gælder for studerende på AU, KBU-læger og I-læger
Invitation til en aften i almen praksis
Specialet Almen medicin vil i samarbejde med Region Nordjylland gerne invitere indenfor i almen praksis.
Disse arrangementet har til hensigt at omsætte teoretisk viden til praktiske håndgreb eller omsætte viden til debat, men formålet er også at skabe rammer for, at medicinstuderende i Aalborg, basislæger samt læger i introduktionsstilling i Almen medicin i Region Nordjylland kan mødes på tværs til en hyggelig aften.
Dette 9. arrangement i rækken finder sted torsdag den 12. marts 2015 kl. 17.00 til ca. 20.00 i Lægernes Hus, Rømersvej 10, 9000 Aalborg og har temaet:
De skrigende halse; børn med hals- og øreproblemer
Merete Ipsen er speciallæge med egen praksis i Aalborg. Hun kommer og fortæller om især hals- og øreproblemer hos børn.
Hvem skal direkte til ørelægen? Hvem skal almen praksis se først? Skal man holde umulige børn? Hvordan kan man få en god dialog med forældrene?
Hvad gør man ved flåd fra øret, fremmedlegeme i øret, ondt i øret, børn med væske i øret, revnet trommehinde, hørenedsættelse, hævede mandler/polypper – kom selv på flere spørgsmål J
Ud over læge Merete Ipsen vil praktiserende læge Joachim Nørmark og læge under hoveduddannelse i Almen medicin Martin Petersen være til stede.
Primær Sundhed i Region Nordjylland vil være vært for et let aftensmåltid. Tilmelding til arrangementet er dog nødvendigt, da der af praktiske årsager max. kan være 30 personer.
Tilmelding sker til: Cecilie Vestergård på mail cmlv@rn.dk.
Tilmelding skal ske senest fredag den 6. marts 2015.
Vel mødt til endnu en spændende aften i almen praksis.