Da lægedage har jubilæum, har man valgt at invitere 300 KBU- og I-læger gratis med en dag. Der er fortsat ledige få pladser, men det varer nok ikke længe. Dette tilbud gælder kun onsdag og torsdag.
Alle uddannelseslæger kan komme med til reduceret pris (625 kr. pr. dag). Husk at alle i fase 2 og 3 har mulighed for refusion fra efteruddannelsesfonden.
Lægedage er de praktiserende lægers årlige efteruddannelsesuge. Det foregår altid i Bella Centret i november. Der er vildt mange sessioner (måske ca. 200?) fordelt over de 5 dage. Det er spændende og inspirerende at deltage I og der er god mulighed for at møde tidligere, nuværende og kommende kolleger.